Mar 1, 2021
Vært: Missona
I dette afsnit af Guru skal du møde Eyajohanna, som er privat
jordemoder og medstifter af det online univers Fødelandet.
Fødelandet
I denne samtale er det Eyas egen rejse igennem fødelandet vi kommer
med på, fra hendes karrierestart som jordemoder på fuld tid i det
offentlige til i dag, hvor hun er privat jordemoder og arbejder og
holder fri på sine egne præmisser. Eya deler, hvordan hun følte sig
utilstrækkelig og for sensitiv til at være jordemoder i det
offentlige, og hvordan hun i dag bruger netop sin “super
sensitivitet” til at være den jordemoder, hun er i dag. Med Eyas
egne ord er det jordemoderfaglige det sekundære hos hende, mens
“alt det andet” er det primære (hvad “alt det andet” er, må du
lytte dig til). Eya deler også sin egen - meget barske - historie
om at blive mor første gang, og så siger hun nogle ting højt om sig
selv, som hun ikke har sagt højt før. Seje, stærke ting, for det er
Eya. Eya er så mange ting, hun kan så mange ting, ved så mange
ting, og det må man godt sige højt. Janteloven ER død. Tiden er
til, at vi ejer os selv, står op for os selv og er hele os selv, og
det gør Eya! Lyt med og bliv inspireret omkring at gå den indre
vej.
GURU
Historisk set er en guru en særlig vis person, som mennesker har
søgt råd og vejledning hos i forbindelse med deres spirituelle
søgen og udvikling. Nu er tiden til, at vi hver og en udvikler
guruen i os selv. At vi træder i karakter som os selv, skaber
kontakt til vores indre autoritet og mestrer vores unikke energi.
Så spørgsmålet er: Har du fundet din guru? Denne podcast er en
bevidsthedsudvidende dannelsesrejse igennem vores gæsters gaver,
erfaringer og individuelle sandheder, for når vi møder guruen i den
anden, forfines guruen i os selv.